Vedligeholdelse af rørføring
En kort rørføring under fx en indkørsel, kan ofte renses for blade, rødder, jord og sand manuelt.
Længere rørføringer skal typisk højttryksspules af en fagmand.
Hvis du har en eller flere sandfangsbrønde, skal du også huske at tømme disse. Vær opmærksom på ikke at plante træer tættere end 3 meter på en rørledning. Deres rødder kan let beskadige og tilstoppe disse.
Hvis noget ønskes ændret
Ved ændringer af et vandløb, skal kommunen godkende ændringen. Det er kommunen der er myndughedsansvarlig, og skal sikre at gældende love og regler overholdes. Hvis du ønsker ændring af et vandløb, skal du altid have godkendelse fra ejeren af vandløbet og sende en ansøgning til kommunen.

Omkostninger og fordeling heraf
I ugangspunktet er det bredejer der skal betale for evt. omkostninger ved vedligeholde af et privat vandløb. Det gælder også for evt. lndringer af et vandløb, uanset om det er et offentligtligt eller privat vandløb. I nogle situationer kan en eller flere beboerere, have gavn af en ændring, uden for deres område. Ændringen kan så udføres i samarbejde, hvor dem der har glæde heraf, deles om betalingen.
Vedligeholdelse af åben grøft
Vedligeholdelse af en åben grøft indebærer fjernelse af uønsket vegetation, grene, blade, slam og sand. Du må aldrig gøre grøften bredere eller dybere, ved fx at fjerne grus eller sten. Så er der tale om en ændring der kræver tilladelse ved kommunen.